logo

Fra isolation til inklusion

Kriminalitetsforebyggelse gennem fodbold

​Brug Bolden Danmark og kriminalforsorgen indgik i 2021 en 3-årig samarbejdsaftale, der skal få indsatte unge ud på grønsværen. Målet er at inddrage indsatte i idrætslivets sociale fællesskaber, som de kan fortsætte med efter endt afsoning

Projektet hedder “Fra isolation til inklusion” og er en sammenhængende social indsats, baseret på et nyetableret samarbejde mellem den frivillige sportsorganisation Brug Bolden Danmark og kriminalforsorgen. I projektperioden får indsatte i Horserød Fængsel en unik mulighed for at deltage i træning, interne kampe og andre fodboldaktiviteter indenfor fængslets egne rammer.


Projektet skal understøtte unge, der er dømte og afsoner deres straf i Horserød Fængsel, gennem organiserede fodboldaktiviteter, træning og interne kampe, der faciliteres af Brug Bolden Danmark indenfor fængslet egne rammer. Målgruppen i projektet, er unge mænd, der afsoner kortere domme på 2-6 måneder, samt en mindre andel, der afsoner længere tid. Der vil være et løbende flow af nye indsatte, som tilknyttes projektet gennem tilbud om faste dage med fodboldtræning, konkurrencer og interne kampe inde i fængslet.
Pilotperioden startede mandag d.21.juni og har allerede i den første uge tiltrukket over 50 unge indsatte, som tog del i opstarten af fodboldaktiviteterne med Brug Bolden Danmark.


Michael Mogensen, der er landsansvarlig leder i Brug Bolden Danmark, glæder sig over samarbejdet og pilotfasens opstart: ”Det er vores erfaring, at fodbold og fællesskabet der opstår, kan noget helt særligt, når mennesker mødes omkring interessen de elsker, i organiserede frivillige rammer. Vi har gennem fem år været vidne til fodboldfællesskabernes betydning for både de unges personlige udvikling, trivsel og netværk, samt ikke mindst oplevelsen af at tilhøre et fællesskab, som de ikke havde før de startede. Samarbejdet giver os derfor den enestående mulighed, for at komme helt tæt på vores kriminalitetstruede målgruppe, hvor vi kan gøre den samme forskel for dem, ved tilbyde foreningens centrale aktiviteter og være til stede, der hvor de afsoner. Udover de mange fordele, som aktiviteterne kan medvirke til på individniveau, tror vi på, at indsatsen kan mindske risikoen for tilbagefald efter løsladelse og kan fremme målgruppens lyst til aktiv deltagelse i civilsamfundet.”


Johnny Grønager, som er enhedschef i Horserød Fængsel siger: ”Vi har set frem til opstarten og ved at vores indsatte glæder sig. De ser frem til fodboldaktiviteterne, med faste træningsdage og et fast team der understøtter det. Vi har kun ros over den samlede proces, det styrkede samarbejde, hvor personerne omkring Brug Bolden Danmark og Områdekontoret i København har bidraget til, at det nu er muligt at starte projektet op i fængslet.”


Samarbejdet omfatter udover indsatte i Horserød Fængsel, også Fodlænkeafdelingen København. Her er det inddragelsen af borgere, som afsoner i eget hjem under vilkår om fodlænke som inddrages i Brug Bolden Fællesskaberne i Hovedstaden, som snarligt bliver et fast frivilligt fritidstilbud, som de kan vælge at bruge deres afgrænsede fritidstimer på.


Pilotfasen er støttet delvist af Østifterne, som nu er suppleret med et gavmildt tilsagn fra TrygFonden, som bragte nyheden til os dags dato, om at de støtter samarbejdets forebyggende og brobyggende kriminalpræventive initiativer.
Der søges i pilotperioden finansiering til projektets ressourcer, metodeudvikling og evaluering for perioden 2022-2024 hos private fonde og offentlige puljer, i håb om at indsatsen løftes og støttes i fællesskab.

Nyt år med nye visioner

I januar 2023 tog vi endnu et skridt i udviklingen med at styrke brobygningsarbejdet fra tilværelsen som indsat til livet i frihed, som er vores kerneopgave. En gang om ugen kører fængslets pædagog ud til Hafnia-Hallen med en busfuld spillere fra Horserød Fængsel, hvor de indgår i fællesskabet i frihed og på denne måde mærker atmosfæren, intensiteten og kender til Brug Boldens aktiviteter når de bliver løsladt. Vi håber med dette tiltag og samarbejde, at vi får flere seje spillere til at indgå i fællesskabet i frihed efter endt afsoning.

Tilbagemeldingerne fra de indsatte er ovenud positive, og der er smil på læberne og ømme muskler, når de kører tilbage til Horserød efter en træning med finter, skills og masser af motion. Dette giver de indsatte et indblik i et sundt fællesskab som er et tilbud, som skal være med til at styrke deres livskvalitet i samfundet, det er den brik vi mener har manglet til vores brobygningsarbejde så det går op i en højere enhed til gavn for borgerne.

Vi er meget glade, for at tilbuddet er blevet taget så godt imod, og at de unge mennesker kan møde hinanden på lige fod i vores fællesskab i frihed samt begynde at skabe bånd til hinanden. Det har været et stærkt arbejde fra alle partnere, og vi glæder os til at tage imod de besøgende hver uge i fremtiden.

Hvad er Brug Bolden Danmark?

Brug Bolden er et brobyggende  fodboldfællesskab målrettet unge, der står udenfor det almene, etablerede idrætsliv.

Åbningstider​

Mandag – fredag

10.00 – 18.00​

Weekend

10.00 - 12.00​

Helligdage

lukket

Der tages for​behold for ændringer i åbningstiderne.

Kontaktoplysninger

Brug Bolden Danmark

Bagsværd Hovedgade 126

2880 Gladsaxe

Klik her for rutevejledning

+45 7174 1778

kontakt@brug-bolden.dk